Leita Ý frÚttum mbl.is

FŠrsluflokkur: Evrˇpumßl

Sveltur sitjandi krßka.

Me­an heibrig­is- og forsŠtisrß­herrar st÷­ugt fleiri EvrˇpurÝkja sjß, a­ ekki er hŠgt a­ treysta yfirstjˇrn Evrˇpusambandsins til a­ tryggja a­gang a­ Covid bˇluefnum a­hafast ■Šr KatrÝn Jakobsdˇttir og SvandÝs Svavarsdˇttir ekki neitt og reyna a­ telja landsm÷nnum tr˙ um ■a­ a­ best sÚ a­ lßta Evrˇpusambandi­ um lyfjakaup fyrir Ýslensku ■jˇ­ina.

N˙ sÝ­ast tilkynntu forsŠtisrß­herrar AusturrÝkis og Danmerkur a­ ■eir mundu leita eigin lei­a til a­ tryggja sÝnu fˇlki Covid bˇluefni sem allra fyrst. ┴­ur h÷f­u Pˇlverjar, Slˇvakar, TÚkkar og Ungverjar haldi­ hver Ý sÝna sÚrlei­. Ungverjar vi­urkenna Sputnik V frß R˙sslandi og Štla a­ kaupa ■a­ og ■a­ sama ß vi­ um TÚkka og Slˇvaka auk ■ess sem ■essi rÝki ÷ll hafa leita­ eftir a­ kaupa kÝnverkst bˇluefni.á

═ sjßlfu sÚr er e­lilegt a­ ■jˇ­ir Evrˇpu breg­ist vi­ me­ ■essum hŠtti ■egar Ý ljˇs kemur a­ Evrˇpusambandi­ er vanhŠft til a­ tryggja e­lilegt frambo­ ß bˇluefni til jafns vi­ řmsar a­rar ■jˇ­ir. Ůannig hafa Bretar n˙ tryggt bˇluefni fyrir 32% ■jˇ­arinnar en Evrˇpusambandi­ einungis tryggt bˇluefni fyrir 7.54% Ýb˙a sambandsins.á

RÝkisstjˇrnir g÷mlu Austur-Evrˇpu telja sig ekki eins bundnar af innkaupastefnu Evrˇpusambandsins og n˙ feta AusturrÝkismenn og Danir sama veg. En hÚr ß ═slandi telja forsŠtis- og heilbrig­isrß­herra sig meira bundnar Evrˇpusambandinu en m÷rg rÝki sambandsins. Auk ■ess hafa ■Šr engin ÷nnur ˙rrŠ­i.á

Var Ýslenski heilbrig­isrß­herran virkilega svo heillum horfin, a­ h˙n hafi tali­, a­ vandinn yr­i leystur me­ ■vÝ a­ ═sland yr­i tilraunaverkefni Pfizer lyfjarisans og ■egar ■a­ brßst, a­ ■ß hafi engin varaߊtlun veri­ Ý gangi?

Sums sta­ar mundu rß­herrar ■urfa a­ taka pokann sinn fyrir slÝka vanrŠkslu.á


Ëhreina barni­ Ý Evrˇpu

N˙ er svo komi­ a­ fyrrum fyrirmyndarrÝki­ Ý Evrˇpu, Bretland er ˇhreina barni­ Ý Evrˇpu.4 Evrˇpusambandsl÷nd, Grikkland, Eistland, Lithßen og SlˇvenÝa heimila komu far■ega frß Bretlandi og ■ß er krafist sˇttvarnara­ger­a og sˇttkvÝar.

Vi­ erum samt ekki bangin og erum Ý hˇpi ■eirra fßu ■jˇ­a sem heimila far■egum frß Bretlandi a­ koma eins og ÷­rum.á

Ůessar lokanir ß Breta eru vegna ■ess a­ ■eir tilkynntu, a­ nřtt og smitnŠmara afabrig­i hef­i fundist hjß ■eim. Upplřsingar um ■etta afbrig­i eru ■ˇ af skornum skammti og fjarri ■vÝ a­ vera fullnŠgjandi.áá

Ůa­ er annars umhugsunarefni af hverju Bretum gengur svona illa a­ fßst vi­ ■essa veiru. SÝ­ustu 8 daga hafa sřkst ßlÝka margir ß Bretlandi og sem nemur fj÷lda allra ═slendinga ■rßtt fyrir h÷rkulegar a­ger­ir. Ůa­ sřnir a­ slÝkar a­ger­ir ˙t af fyrir sig ■urfa ekki a­ vera ßrangursrÝkar. Ůa­ sřndi sig lÝka hjß ═t÷lum og Spßnverjum Ý vor.á

En hva­ eigum vi­ ■ß a­ gera. Innanlandssmit eru svo lÝtil, a­ ■a­ Štti a­ vera unnt a­ lÚtta af řmsum takm÷rkunum og s˙ a­ger­ hef­i vafalaust minni hŠttu Ý f÷r me­ sÚr en a­ leyfa ßframhaldandi far■egaflutninga milli Bretlands og ═slands. Forsenda řmissa fj÷ldatakmarkana er ekki lengur fyrir hendi og aflÚtting ■eirra mundi hafa verulega jßkvŠ­ ßhrif ß atvinnulÝf Ý landinu.á

En spurningin er s˙,á Štlar veirutrݡi­ a­ bÝ­a ■anga­ til ■vÝ ßsamt Kßra hefur tekist me­ sam■ykki rÝkisstjˇrnarinnar a­ gera ═sland a­ al■jˇ­legri tilraunast÷­ me­ alla ═slendinga sem tilraunadřr var­andi ska­semi bˇluefnis gegn C-19.á

Ůß mundu or­ Íssurar SkarphÚ­inssonar af ÷­ru tilefni, raungerast var­andi faraldurinn. "You aint seen nothing yet."

á


Nˇbelsnefnd ß villig÷tum

═ Noregi er nefnd, sem sÚr um a­ ˙thluta fri­arver­launum Nˇbels. Nefndin hefur unni­ a­ ■vÝ a­ koma ˇor­i ß fri­arver­launin, enda hefur sˇsÝalÝsk nau­hyggja i­ulga byrgt meirihluta nefndarmanna sřn ß raunveruleikann Ý heiminum.

SˇsÝalistinnAbiy Ahmed stjˇrnandi E■ݡpÝu og sÚrstakur vinur KÝnverja, fÚkk ver­launin 2019. N˙ herjar hann af mikilli grimmd ß Tigray hÚra­i­ og hefur st÷kkt ■˙sundum fˇlks ß flˇtta auk ■ess sem sagnir berast af grimmdarverkum og fj÷ldamor­um ß saklausum borgurum.á

┴ri­ 1991 var Aung San Suu Kyi sŠmd fri­arver­laununum, ßn ■ess a­ hafa anna­ til unni­ en a­ vera Ý stjˇrnarandst÷­u Ý B˙rma sem n˙ heitir Mřanmar. Ůegar h˙n var­ forustuma­ur landsins hÚldu ßrßsir ß minnihlutahˇp Rˇingja ßfram sem aldrei fyrr og tugum ■˙sunda ■eirra st÷kkt ß flˇtta eftir fj÷ldamor­, nau­ganir og pyntingar ß fˇlki af ■essum kyn■Štti. Allt ■etta afsakar fri­arver­launahafinn.á

Hry­juverkama­urinn Yasser Arafat var sŠmdur fri­arver­launum ßri­ 1994 og sk÷mmu sÝ­ar gekkst hann fyrir og magna­i ˇlgu og ßrßsir ß Gy­inga Ý Gy­ingalandi undir heitinu Intifada 2

BandarÝkjaforsetinn Obama fÚkk fri­arver­launin 2009 ■egar hann var nřr Ý embŠtti forseta BandarÝkjanna og haf­i ekkert sřnt. Svo vir­ist sem nefndin hafi tali­ rÚtt a­ sŠma hann fri­arver­launum fyrir ■a­ eitt a­ vera Obama. Ůegar lei­ ß embŠttisferil Obama var ljˇst, a­ hann var ekki sÚrstakur fri­arins ma­ur sbr. strÝ­i­ Ý Afganistan, ═rak og Sřrlandi.

ËlÝkt Obama og ÷­rum fyrirrennurum sÝnum ß ■essari ÷ld, hefur n˙verandi BandarÝkjaforseti ekki hafi­ neina styrj÷ld e­a gert innrßs Ý anna­ rÝki. Ef einhver BandarÝkjaforseti hefur ■vÝ unni­ til fri­arver­launa Nˇbels ■ß er ■a­ Donald Trump.á

┴ri­ 2012 fÚkk Evrˇpusambandi­ ver­launin og er sjßlfsagt best a­ ■vÝ komi­ af ■eim sem hÚr eru nefnd, ■ˇ bandalagi­ hef­i ekkert til ■ess unni­ ■a­ ßri­.á

En ■a­ er anna­ bandalag, sem hef­i ßtt skili­ a­ fß fri­arver­laun Nˇbel,Atlantshafsbandalagi­ e­a NATO. NATO var og er fri­ar og varnarbandalag. ┴rangur af ■vÝ varnarsamstarfi vestrŠnna ■jˇ­a hefur tryggt fri­ Ý okkar heimshluta Ý meir en 70 ßr e­a lengsta samfellda fri­artÝmabil Ý Evrˇpu.

Vinstra fˇlkinu sem situr Ý ˙thlutunarnefnd fri­arver­launa Nˇbels mun ekki koma Ý hug a­ lßta ■ß sem hafa sÚrstaklega unni­ a­ fri­i Ý heiminum eins og NATO og Trump njˇta ■eirra starfa sinna, ■ar sem Ýmynd sˇsÝalisma og rÝkishyggju vinstri sinna­ra stjˇrnmßlamanna umlykja hvorugt ■eirra. Ůvert ß mˇti hafa bŠ­i NATO og Trump veri­ sÚrstakir skotspŠnir og talin vera Ýmynd hins illa Ý hugum vinstra fˇlks Ý heiminum ■.ß.m. stˇrs hluta ■eirra sem ˙thluta fri­arver­launum Nˇbels.

á

Fri­arver­launanefndinni mundi ■ykja ■a­ algj÷r go­gß a­ velja NATO hva­ ■ß Trump til a­ standa ß ■essum ver­launapalli af ■vÝ a­ vinstri sinna­ir einrŠ­isherrar og hlaupatÝkur KÝnverskra komm˙nista ■ykja ßvallt betur til ■ess fallnar a­ hljˇta ver­launin hvernis svo sem fri­aravi­leitni ■eirra er hßtta­.

á

á


Sigurvegarar ßrsins

Forseti Evrˇpusambandsins, ┌rs˙la Geir■r˙­ur frß Leyen og Boris Jˇnsson geta bŠ­i fagna­ sigri fyrir ■a­ a­ vi­skiptasamningur Breta og Evrˇpusambandsins sÚ svo gott sem Ý h÷fn. Samningar sigldu Ýtreka­ Ý strand, en ■au ┌rs˙la og Boris ger­u sitt til a­ samninganefndirnar settust aftur og aftur vi­ samningabor­i­ og hlutu­ust til um atri­i, sem rÚ­u ■vÝ a­ samningar nß­ust.á

Boris og ┌rs˙la eru ˇtvÝrŠ­ir sigurvegarar ßrsins 2020.

Ůar me­ er loki­ margra ßra ■rautag÷ngu Breta vi­ a­ komast ■okkalega heilu og h÷ldnu ˙t ˙r Evrˇpusambandinu. Vonandi ver­ur samningurinn bß­um a­ilum til gˇ­s. Eitt er vÝst, a­ hef­u samningar milli Evrˇpusambandsins og Breta ekki nß­st, hef­u bß­ir a­ilar li­i­ fyrir ■a­ og mikil ver­mŠti tapast.á

Sennilega var ■a­ rÚtt hjß hinum skarpskyggna De Gaulle hersh÷f­ingja og fyrrum Frakklandsforseta, a­ Bretar ßttu ekki heima Ý Evrˇpusambandinu. Auk ■ess sß hann, a­ me­ a­ild ■eirra vŠri hŠtta ß a­ ÷xullinn, sem ÷llu rÚ­i ■ß Ůřskaland/Frakkland yr­i ■ß ekki lengur einrß­ur, en svo fˇr hinsvegar ekki. Fyrir viki­ voru breskir hagsmunir hli­settir oft ß tÝ­um me­ ■eim aflei­ingum sem n˙ eru or­nar.á

Ůa­ eru mikil tÝ­indi, a­ Bretar sem hafa veri­ mestu ßhrifavaldir ß Evrˇpska ■rˇun frß ■vÝ ß 18.÷ld fram yfir sÝ­ari heimstyrj÷ld, skuli n˙ vera utanveltu og algj÷rlega ßhrifalausir. Ůeir geta ekki lengur att Evrˇpu■jˇ­um Ý strÝ­ hvort gegn ÷­ru, hlutast til um mßlami­lanir e­a ˇgna­ Evrˇpu■jˇ­um til a­ sitja og standa eins og ■eir vilja, sem ■eir hafa gert um aldir.á

Bretar s÷mdu um a­ deila fiskimi­um sÝnum a­ verulegu leyti me­ Evrˇpusambandinu. Um anna­ gßtu ■eir ekki sami­. Athyglisvert hva­ Evrˇpusambandi­ sˇtti ■a­ fast a­ njˇta sem vÝ­tŠkustu rÚttinda til fiskvei­a Ý breskri l÷gs÷gu og vildu Ý lengstu l÷g ekki gefa neitt eftir.á

Ůessi sta­reynd Šttu a­ sřna okkur ═slendingum, a­ a­ild a­ Evrˇpusambandinu kemur, ■vÝ mi­ur e­a sem betur fer, ekki til greina. Ůa­ er sß pˇlitÝski veruleiki, sem Ýslenskir stjˇrnmßlamenn Šttu a­ gera sÚr grein fyrir.á


Ney­arßstand

A­alritari Sameinu­u Ůjˇ­anna,÷fgasˇsÝalistinn Antonio Guterres krefst ■ess a­ ■jˇ­ir heims lřsi yfir ney­arßstandi vegna meintrar hnattrŠnnar hlřnunar af mannav÷ldum. Jafnframt gagnrřnir hann "rÝku" ■jˇ­irnar, sem ß hans tungumßli er gamla Vestur Evrˇpa og nor­ur-AmerÝka fyrir a­ger­arleysi Ý loftslagsmßlum. Skynsemin og yfirlřsingar ■essa a­alritara SŮ fara sjaldnast saman.á

En ■a­ er ekkert ney­arßstand Ý loftslagsmßlum. ═treka­ hefur veri­ sřnt fram ß ■a­ me­ samanbur­i ß hitamŠlingum hÚr ß landi, a­ hlřnun er ekkert sÚrst÷k mi­a­ vi­ ■a­ sem ß­ur hefur gerst og ßstandi­ er ekkert slŠmt sÝ­ur en svo.áá

SˇsÝalistinn Guterres hefur haft ■au helstu barßttumßl, a­ Evrˇpa taki vi­ ˇendanlegum fj÷lda af svonefndum hŠlisleitendum og flˇttafˇlki. En hann gerir enga kr÷fu ß hendur ÷­rum rÝkjum e­a heimshlutum t.d. Saudi ArabÝu, KÝna, Japan og fleiri l÷ndum sem taka ekki ß mˇti neinu svonefndu flˇttafˇlki. Af hverju skyldi hann ekki gera kr÷fur ß hendur ■eim rÝkjum?

Krafa hans Ý loftslagsmßlum beinist eing÷ngu a­ Vestur Evrˇpu og BandarÝkjunum, ■rßtt fyrir a­ ■eir sem eru helstu s÷kudˇlgarnir skv. ■essum tr˙arbr÷g­um eru KÝna og Indland, sem og flestar a­rar ■jˇ­ir AsÝu ■ar sem kolefnisspori­ er a­ aukast ß me­an Vesturl÷nd fˇrna hagsmunum verkafˇlks sÝns og neytenda Ý stˇrum stÝl ß altari ■essrar hjßtr˙ar og sam■ykkja aukna kolefnsilosun ■essara rÝkja fram til 2030.

Hva­ skyldi Guterres ganga til me­ ■vÝ a­ gera endalausar kr÷fur ß hendur Vestur Evrˇpu var­andi ■essi tv÷ helstu ßhugamßl sÝn? Ůessi barßtta hans er til ■ess fallin, a­ draga efnahagslegan mßtt ˙r Evrˇpu og BandarÝkjunum og veikja menningu ■eirra.á

KÝna sŠkir fram og Štlar sÚr a­ ver­a ÷flugasta stˇrveldi­ bŠ­i ß herna­ar- og vi­skiptavsi­inu. Stjˇrnmßlamenn Ý Vestur Evrˇpu hafa veri­ svo skyni skroppnir a­ ■eir hafa lagt allt ß sig til a­ hjßlpa ■eim a­ nß ■essari yfirbur­ast÷­u. Ůa­ sßst heldur betur ß sÝ­asta lei­togafundi Evrˇpusambandslei­toga hversu skyni skroppi­ ■etta fˇlk er og tilb˙i­ til a­ fˇrna eigin hagsmunum til a­ KÝna og řmsar a­rar ■jˇ­ir nßi yfirbur­arst÷­u, en Evrˇpa veikist.á

Atonio Guterres nß­i ■eim ßrangri sem forsŠtisrß­herra Port˙gal a­ koma landinu Ý alvarlega kreppu og kjˇsendur ■ar Ý landi h÷fnu­u honum Ý byrjun ■essarar aldar. Ůß tˇku heimssamt÷k sˇsÝalista sig til og komu ■vÝ til lei­ar a­ ■essi foringi ■eirra sem haf­i hatast ˙t Ý samkynhneig­a, yr­i a­alritari Sameinu­u ■jˇ­anna. Spor ■essa manns hrŠ­a og hann hefur ekki hika­ vi­ a­ reyna a­ brei­a yfir og afsaka falsanir loftslagsrß­s Sameinu­u ■jˇ­anna, sem mŠlir st÷­ugt hŠkkandi hita ß j÷r­inni me­ ■vÝ a­ setja upp hitamŠla ■ar sem heitast er og for­ast me­ ■vÝ a­ bera saman raunveruleikan og ■a­ sem ■etta fˇlk vill a­ hafi gerst.á

Ůa­ er dapurlegt, a­ ■a­ skuli ekki vera forusta Ý Evrˇpu til a­ taka ß bulli eins og kemur frß AntonÝo Guterres og standa v÷r­ um hagsmuni evrˇpsks verkafˇlks og neytenda. Vonandi tekst Guterres ekki a­ ey­ileggja efnahag Evrˇpu me­ sama hŠtti og honum tˇkst a­ gera gagnvart efnahag Port˙gal me­an hann var forsŠtisrß­herra ■ar Ý landi.á

á


Fullveldi a­ nafninu til?

═ dag er fullveldisdagurinn. Ůennan dag fyrir 102 ßrum ÷­lu­ust ═slendingar fullveldi. Ůß lřstu Danir yfir Ý samningi vi­ Ýslensk stjˇrnv÷ld, a­ ═sland vŠri frjßlst og fullvalda rÝki.á

Frß ■eim tÝma h÷fum vi­ kosi­ a­ deila fullveldinu mismiki­ m.a. me­ samningum vi­ a­rar ■jˇ­ir m.a. me­ EES samningnum auk ■ess,sem vi­ h÷fum sam■ykkt a­ fara eftir ni­urst÷­u MannrÚttindadˇmstˇlsins Ý raun.á

═ dag kva­ MannrÚttindadˇmstˇllinn Ý Strassbourg upp ■ann dˇm, a­ Ýslenskur rß­herra og Al■ingi hef­i broti­ grˇflega af sÚr vi­ skipun dˇmara til LandsrÚttar m.a. vegna ■eirrar a­fer­ar sem Al■ingi nota­i vi­ a­ grei­a atkvŠ­i um skipun dˇmara.á

Ůa­ er dapurlegt ■egar ■jˇ­ sem telur sig vera frjßlsa og fullvalda telur sig ■urfa a­ hlÝta valdbo­i frß Strassbourg Ý mßli, ■ar sem Ýslensk stjˇrnv÷ld fˇru a­ ÷llum lř­rŠ­islegum reglum, mßli, sem fÚkk nßkvŠma sko­un og ekki var halla­ neinum lř­rŠ­islegum rÚtti, mannrÚttindum e­a pˇlitÝsku ÷ryggi borgaranna. Ůß er gj÷rsamlega frßleitt a­ skipun dˇmaranna Ý LandsrÚtti hafi geta­ leitt til ■ess a­ mannrÚttindi annarra en ■eirra sem ekki fengu skipun vŠri hugsanlega brotin.

Me­ ■essum dˇmi reynir MannrÚttindadˇmstˇll Evrˇpu a­ taka sÚr vald sem er ˇe­lilegt ■egar Ý raun engin mannrÚttindi eru brotin, ■ˇ ekki vŠri fari­ Ý einu og ÷llu a­ ni­urst÷­u valnefndar eins og h˙n vŠri sta­gengill Gu­sá ß j÷r­inni.á

Ůetta er enn sÚrstakara ■egar fyrir liggur a­ ßbyrg­ ß skipun dˇmara er hjß rß­herra og Al■ingi en ekki hjß valnefndinni.

Ůa­ er sjßlfsagt kominn tÝmi til a­ Ýslenska ■jˇ­in taki n˙ undir me­ forf÷­ur sÝnum Jˇni Loftssyni Oddaverja og segi.

"Heyra mß Úg erkibiskups dˇm,en rß­inn er Úg Ý a­ hafa hann a­ engu."


Of lÝti­. Of seint

InnanrÝkisrß­herrar Evrˇpusambandsins sam■ykktu Ý gŠr a­ efla ÷ryggi Ý ßlfunni og her­a eftirlit ß ytri landamŠrunum vegna ˇdŠ­isverka ═slamista Ý AusturrÝki og Frakklandi fyrir stuttu.á

Ůess var minnst, a­ 5 ßr eru li­in frß stˇrfelldum hry­juverkum ═slamista Ý ParÝs og vÝ­ar. En af hverju var ekki brug­ist vi­ ■ß me­ hertum a­ger­um?á

Rß­amenn Evrˇpu bera mikla ßbyrg­ ß ■vÝ a­ breg­ast ekki vi­ af h÷rku fyrr. Fyrir 5 ßrum mßtti sta­an Ý ■essum mßlum vera ljˇs. HŠttan var veruleg ekki sÝst vegna ■ess a­ fj÷lmargir m˙slimar Ý Evrˇpu telja ekkert athugavert vi­ hry­juverkin og sumir dßsama hry­juverkamennina.á

Fˇlki­ Ý Evrˇpu hefur lengi­ krafist ■ess, a­ reglur yr­u hertar, en rß­amenn hafa fresta­ ■vÝ Ýtreka­ sennilega af ˇtta vi­ a­ ver­a kalla­ir rasistar og nÝ­ingar eins og "gˇ­a fˇlkinu" er svo tamt a­ kalla ■ß sem vilja gera rß­stafanir Ý samrŠmi vi­ heilbrig­a skynsemi var­andi mˇtt÷ku fˇlks frß Ýsl÷mskum l÷ndum.á

Hry­juverk, mor­ og vÝ­tŠkar nau­ganir hafa veri­ aflei­ingar andvaraleysis rß­amanna Evrˇpu og n˙ er bo­a­ til a­ger­a, enn einu sinni, sem frekast vir­ast mi­a vi­, a­ fri­a almenning og lßta sem veri­ sÚ a­ gera eitthva­.á

┴ sama tÝma fara rß­amenn ═slands a­, eins og sjßandi sjßi ■eir ekki og heyrandi heyri ■eir ekki. Ëgnin og vandinn sem liggur fyrir vegna mˇtt÷ku svokalla­ra flˇttamanna hefur legi­ fyrir um ßrabil og einmitt ■ß Š­a Ýslenskir stjˇrnmßlamenn ofan Ý ■a­ sama fen og er Ý Evrˇpu til a­ b˙a til ˇgn gegn ÷ryggi borgara ■essa lands og valda vÝ­tŠkum vandamßlum Ý framtÝ­inni.á

ŮvÝ mi­ur Ý bo­i SjßlfstŠ­isflokksins voru b˙in til vitlausustu ˙tlendingal÷g sem til eru Ý ßlfunni. Auk heldur hafa landamŠri ═slands or­i­ ■au galopnustu Ý Evrˇpu me­ ■eim aflei­ingum a­ vi­ t÷kum n˙ vi­ fleiri flˇttam÷nnum og kvˇtaflˇttam÷nnum en ÷nnur Nor­url÷nd.á

Sjß Ýslenskir stjˇrnmßlamenn virkilega ekki ßstandi­ Ý SvÝ■jˇ­, ■ar sem forsŠtisrß­herra landsins Stefan L÷vgren vi­urkennir a­ um ˇgn sÚ a­ rŠ­a og l÷greglan rß­i ekki vi­ vandamßlin ß fj÷lm÷rgum svŠ­um. Sjß menn ekki a­ Danir m.a. danski forsŠtisrß­herrann sem lÝka er sˇsÝaldemˇkrati gengur Ý a­ her­a reglur til a­ stemma stigu vi­ ■essum vßgestum m.a. me­ skÝrskotun hvernig ßstandi­ er Ý Danm÷rku.á

═slenskir stjˇrnmßlamenn neita a­ horfast Ý augu vi­ vandann og gera ekkert. Dˇmsmßlarß­herra SjßlfstŠ­isflokksins lŠtur ■a­ vi­gangast, a­ fÚlagi hry­juverkasamtaka ═slamista fßi landvist ß ═slandi me­ fj÷lskyldu sinni. Íryggi fˇlksins Ý landinu er greinilega ekki Ý fyrsta sŠti ß ■eim bŠ.

═slensk stjˇrnv÷ld ver­a a­ breg­ist vi­ me­ hagsmuni Ýslensku ■jˇ­arinnar a­ lei­arljˇsi og gera m.a. vÝ­tŠkar breytingar ß ˙tlendingal÷gunum og taki upp ■ß reglu a­ ■eim sem geta ekki gert grein fyrir sÚr og komu sinni ver­i vÝsa­ tafarlaust til baka og skylda ■ann flutningsa­ila,sem kom me­ fˇlki­ a­ flytja ■a­ til baka.á

Ůa­ er ekki of seint a­ breg­ast vi­. En tÝminn styttist ˇ­um. Vi­ viljum ekki lenda Ý sama vanda og SvÝar og Danir.áá


Lř­rŠ­i Ý kr÷ppum dansi.

Komm˙nistastjˇrnin Ý KÝna nřtir sÚr heimsfaraldurinn sinn, til a­ her­a t÷kin me­an rÝkiá Evrˇpu og AmerÝku eru nßnast l÷mu­.á

TÝbetb˙ar og Uigurar b˙a vi­ har­rŠ­i eins og fyrr og eru annars flokks borgarar me­ ÷llu ■vÝ illa sem ■vÝ fylgir. N˙ er einnig hert ß a­ger­um gegn lř­rŠ­i Ý Hong Kong.

Ůrßtt fyrir lofor­ um eitt rÝki tv÷ kerfi ■egar Bretar yfirgßfu Hong Kong og KÝna tÝk vi­, ■ß vir­ist sem a­ komm˙nistastjˇrnin Ý Peking telji, a­ kerfin tv÷ gangi ekki upp saman. ═ gŠr s÷g­u sÝ­ustu lř­rŠ­issinnarnir ß ■ingi Hong Kong af sÚr og Vesturl÷nd lßta eins og s˙ frÚtt skipti ekki mßli.á

Vesturl÷nd eru sem l÷mu­ m.a. vegna skorts ß sameiginlegri stefnumˇtun hugmyndasnau­ra hrŠddra stjˇrnmßlamanna,sem hafa enga hugmyndafrŠ­ilega sta­festu og hafa alist upp vi­ ßhyggjulaust lÝf Ý partřinu, ■ar sem embŠttismennirnir taka Ý raun nßnast allar ßkvar­anir.

KÝnastjˇrn tilkynnti 4.9% hagv÷xt ß sÝ­asta tÝmabili og segist hafa lagt veiruna a­ velli. Komm˙nistastjˇrnin telur ■vÝ a­ ■a­ sÚ hentugur tÝmi til a­ leggja til atl÷gu gegn frelsinu Ý Hong Kong.á

KÝnastjˇrn telur auk heldur, a­ ekkert sÚ a­ ˇttast frß BandarÝkjunum ef Biden ver­ur forseti. Frelsi­ vÝkur og svonefnd frjßls Vesturl÷nd lßta ■a­ yfir sig ganga og halda ßfram vi­skiptum og ÷­rum samskiptum vi­ KÝna eins og ekkert hafi Ý skorist. Vi­ deyjum ekki fyrir Dansig eina s÷g­u undanlßtsmenn gagnvart ■řsku nasistunum fyrir 80 ßrum. N˙ segja ■eir. Hong Kong er hvort sem er Ý KÝna kemur ■essi borg okkur vi­?á

Kemur lř­rŠ­i, frelsi og mannrÚttindi okkur nokku­ vi­. Eigum vi­ ekki frekar a­ hafa ■a­ gott me­an vi­ getum ■ˇ vi­ fljˇtum sofandi a­ feig­arˇsi?


VÝnarborg

VÝnarborg hefur veri­ fri­sŠl borg frß 11.september 1683 me­ einni undantekningu. Ůann dag gersigra­i fj÷l■jˇ­legur her kristinna Evrˇpu■jˇ­a undir herstjˇrná Sobieski konungs Pˇllands heri ═slamista, sem h÷f­u seti­ um borgina og Štlu­u a­ hertaka hana og ˙trřma kristni Ý Evrˇpu. ═slamistar syrgja a­ svo skyldi fari­ og ■ann dag skyldi hafa veri­ komi­ Ý veg fyrir a­ stofna­ yr­i kalÝfadŠmi Evrˇpu og kristni ˙trřmt.á

Ůessvegna v÷ldu ═slamistarnir sem rŠndu ■otum og flugu m.a. ß tvÝburaturnana Ý New York og ß Pentagon bygginguna Ý Washington ■ennan dag 11. september sorgardagsins mikla ■egar ═slamistum brßst a­ undiroka kristnar ■jˇ­ir Evrˇpu og fŠra ■Šr undir ok kenninga spßmannsins M˙hamme­s.á

VÝn veiti um ßrabil misj÷fnum pˇlitÝskum sau­um athvarf og hefur um aldir veri­ hßborg lista og menningar. Komm˙nistalei­togin Trotsky er sennilega ■eirra frŠgastur. Enginn ■eirra misj÷fnu pˇlitÝsku sau­a, sem fengu skjˇl Ý VÝnarborg voru ˇgn vi­ borgina e­a ÷ryggi borgarb˙a. Hef­u ■eir veri­ ■a­, ■ß hef­i ■eim strax veri­ vÝsa­ burt ˙r borginni.

N˙ breg­ur svo vi­ a­ enn eitt vi­bjˇ­slegt hry­juverk ═slamista Ý Evrˇpu er frami­ einmitt Ý ■essari fri­sŠlu borg. Enn og aftur kemur Ý ljˇs, a­ ■a­ er enginn ÷ruggur sta­ur til Ý Evrˇpu fyrir ofbeldis÷flum hins pˇlitÝska ═slamá

Frˇ­legt ver­ur a­ sjß hver ver­a vi­br÷g­ Sebastian Kurz kanslara AusturrÝkis. Mun hann eins og Macron Frakklandsforseti skera upp her÷r gegn ═slamistunum Ý landinu. Munu ■eir Macron og Kurz sameiginlega hvetja til barßttu sameina­rar Evrˇpu gegn ■essum ˇf÷gnu­i. SlÝkt er l÷ngu tÝmabŠrt.

Ůau rÝki, sem enn kallast kristin, en eru ■a­ a­eins a­ nafninu til ver­a, hva­ sem tr˙arbr÷g­um lÝ­ur, a­ ßtta sig ß ■vÝ, a­ herir ˇfrelsisins og hatursins, sem eiga rŠtur sÝnar Ý hinu pˇlitÝska ═slam m.a. Ý samrŠmi vi­ bo­skap M˙slimska brŠ­ralagsins Ý Egyptalandi, ˇgna n˙ ÷ryggi og ■eim gildum mannrÚttinda og menningar, sem Evrˇpub˙ar hafa. Gildi og menning sem hefur gert Evrˇpu a­ mi­st÷­ frelsis, ÷ryggis og mannrÚttinda. A­ ■eim gildum sŠkja ■essir mi­aldaherir myrkursins og ofstŠkisins og hafa gert um ßrabil sÝ­an fylgjendum M˙hamme­s Ý Evrˇpu fˇr a­ fj÷lga.

Ůa­ er nŠsta sÚrkennilegt, a­ lei­togar Evrˇpu skuli ekki geta komi­ sÚr saman um a­ breg­ast vi­ ■essari vß og breyta l÷gum til a­ koma Ý veg fyrir a­ vegi­ sÚ st÷­ugt a­ ÷ryggi fˇlks og ■a­ liggi eftir drepi­ og limlest helst hßlsh÷ggvi­ til dřr­ar myrkrinu og hatrinu.á

HugmyndafrŠ­i hatursins og myrkursins nß­i t÷kum ß mi­-Evrˇpu nokkur ßr ß sÝ­ustu ÷ld me­ skelfilegum aflei­ingum. N˙ ver­ur a­ breg­ast vi­ svo a­ nřir bo­endur myrkursins og hatursins missi t÷kin ß­ur en ÷rl÷g Evrˇpu ver­a enn verri en ■au hafa ß­ur veri­. Til ■ess ■arf sameiginlega stefnum÷rkun lei­toga Evrˇpu ■ar sem ■au standa saman Ý ■vÝ a­ fordŠma og slÝta ÷llu sambandi vi­ rÝki og fˇlk, sem samsamar sig me­ ofbeldis÷flum hins pˇlitÝska ═slam. Ůar er m.a. um a­ rŠ­a l÷nd eins og Tyrkland og ═ran. Sama ß a­ gilda um forustumenn, sem lřsa ßnŠgju me­ hry­juverk af ■essu tagi.á

Ůa­ mß ekki halda ßfram a­ gerast, a­ ■au rÝki Evrˇpu, sem ver­a fyrir ofbeldi Ýslamistanna standi ein uppi eins og Frakkar hafa gert undanfarna daga og Danir ger­u ß sÝnum tÝma eftir myndbirtingu Jyllands Posten af spßmanninum M˙hamme­. Vi­ ver­um sameiginlega a­ taka upp okkar kross og berjast gegn ofbeldis÷flunum og ˙thřsa ■eim ˙r Evrˇpu.

Íryggi fˇlksins Ý Evrˇpu er meira vir­i en fri­■Šgingarstefna ß forsendum heimskunnar, Biedermanns og str˙tsins gagnvart hinum myrku herjum hins pˇlitÝska ═slam. Ůessvegna ver­ur vŠg­arlaust a­ vÝsa fylgjendum ■essa haturs og ÷fga burt ˙r Evrˇpu.á


═slamska ˇgnin

Kona var hßlsh÷ggvin og kona og karl voru stungin til bana fyrir utan Vor fr˙ar kirkju Ý Nice Ý Frakklandi fyrir nokkru sÝ­an. ┴rßsarma­urinn er sag­ur hafa hrˇpa­ ßn aflßts vÝgor­ ═slamista "Allahu Akbar" Enn sem komi­ er tala yfirv÷ld um a­ hann hafi veri­ einn a­ verki, en ■a­ telja yfirv÷ld ß Vesturl÷ndum jafnan, ■ˇ a­ sÝ­ar komi anna­ Ý ljˇs.

Ůetta hry­juverk er Ý beinu framhaldi af ■eirri ˇgn, sem stafar af Erdogan Tyrkjasoldßni og hinum ═sl÷msku ofstŠkism÷nnunum, sem stjˇrna ═ran. SÝ­ustu daga hafa ■essir kˇnar ekki lßti­ af hatursyr­um Ý gar­ Frakka ogá hvatt til ■ess a­ fˇlk keypti ekki franskar v÷rur.á

Vegna hvers: Vegna ■ess, a­ franski forsetinn ßkva­ a­ berjast gegn hry­juverkum og ßrßsum ═slamista ß lř­rŠ­i, mannrÚttindi og mannhelgi.

N˙ geta ■jˇ­arlei­togar Ý Evrˇpu ekki lßti­ sem ekkert sÚ. Ůeir ver­a a­ sřna samst÷­u me­ Fr÷kkum og standa saman um a­ berjast gegn ═sl÷msku ˇgninni. ForsŠtisrß­herra ═slands og utanrÝkisrß­herra Šttu a­ lřsa yfir samhug me­ Fr÷kkum og samst÷­u Ý barßttunni gegn ═sl÷msku ˇgninni, sem vegur a­ grunnsto­um lř­rŠ­is, mannrÚttinda, tr˙ar og menningar Evrˇpu. Hvar er n˙ hinn borubratti Boris og hin ■reytta Merkel?

Velunnarar frelsis, lř­rŠ­is og mannrÚttinda eiga lÝka a­ lßta Ý sÚr heyra og mˇtmŠla kr÷ftuglega ■eim illu ÷flum, sem eru mesta ˇgn vi­ frjßlst ■jˇ­fÚlag Ý dag og hafa ■vÝ mi­ur komi­ sÚr fyrir Ý hjarta Evrˇpu illu heilli, en EvrˇpurÝki ■urfa a­ koma sÚr upp vi­eigandi v÷rnum og vi­b˙na­i til a­ koma ■eim Ý burtu ˙r Evrˇpu, sem ˇgna frelsi og ÷ryggi borgaranna.á


NŠsta sÝ­a

Höfundur

Jón Magnússon
Jón Magnússon

Síðuritari er Hæstaréttarlögmaður og fyrrverandi alþingismaður.

 

Eldri fŠrslur

Mars 2021
S M Ů M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (3.3.): 131
  • Sl. sˇlarhring: 414
  • Sl. viku: 1139
  • Frß upphafi: 1702952

Anna­

  • Innlit Ý dag: 124
  • Innlit sl. viku: 1058
  • Gestir Ý dag: 124
  • IP-t÷lur Ý dag: 123

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband