Leita Ý frÚttum mbl.is

FŠrsluflokkur: Evrˇpumßl

UtanrÝkisstefnan er andstŠ­ hagsmunum ■jˇ­arinnar

Sama dag og Erdogan einrŠ­isherra s÷lsa­i undir sig nßnast allt vald Ý kosningum, sem Efnahags- og framfarastofnun Evrˇpu gagnrřnir harkalega, undirrita­i utanrÝkisrß­herra sÚrstakan frÝverslunarsamning vi­ Tyrki ■ar sem mŠlt er me­ aukinni samvinnu og vinßttu ■jˇ­anna.á

Erdogan hefur fangelsa­ tugi ■˙sunda bla­a og frÚttamanna og gert ˙t af vi­ tjßningarfrelsi­ og prentfrelsi­ Ý landinu sem og reki­ meir en hundra­ ■˙sund opinbera starfsmenn. Ůß hefur s÷lsa­ undir Tyrki stˇrt landsvŠ­Ý Ý Sřrlandi og Štlar sÚr a­ innlima ■a­.á

Ůetta ■vŠlist ekkert fyrir Ýslensku rÝkisstjˇrninni, ■rßtt fyrir a­ mannrÚttindabrotin sÚu ■au verstu Ý Evrˇpu og ■eir vÝli ekki fyrir sÚr a­ fara me­ ˇfri­i ß hendur nßgrannarÝki og s÷lsa undir sig stˇr landssvŠ­i.á

┴ sama tÝma bannar ■essi sama Ýslenska rÝkisstjˇrn, forseta lř­veldisins a­ sinna ■eirri sjßlfs÷g­u skyldu sinni a­ sitja Ý hei­ursst˙ku ■egar Ýslenska landsli­i­ Ý knattspyrnu keppir Ý fyrsta skipti ß heimsmeistaramˇti Ý knattspyrnu og veita strßkunum okkar stu­ning.á

Ůa­ var ÷murlegt a­ horfa ß ■au KatrÝnu Jakobsdˇttur og Gu­na Th. Jˇhannesson eins og tvo ni­ursetninga ß Hrafnseyri vi­ Arnarfj÷r­, norpandi fyrir framan sjˇnvarpsskjß vi­ a­ horfa ß landsleikinn vi­ ArgentÝnu. Ůetta ■urfti Gu­ni Th. a­ ■ola allt vegna ■eirrar fßrßnlegu utanrÝkisstefnu ═slands a­ tro­a illsakir vi­ R˙ssa a­ fyrirskipun Evrˇpusambandsins.á

Ůessi utanrÝkisstefna sem felur Ý sÚr vi­skiptastrÝ­ vi­ R˙ssa veldur Ýslensku ■jˇ­inni milljar­atjˇni ßrlega og miklu tekjutapi bŠnda og sjˇmanna. Afs÷kunin er a­ R˙ssar vir­i ekki mannrÚttindi og hafi innlima­ KrÝmskagann skv. vilja mikils meirihluta Ýb˙a ■ar. ┴ sama tÝma semur ■essi sama rÝkisstjˇrn vi­ Tyrki sem vir­a engin mannrÚttindi og hafa innlima­ landssvŠ­i Ý Sřrlandi Ý blˇ­ugri styrj÷ld gegn Ýb˙unum.á

Hagsmunir okkar af vi­skiptum vi­ Tyrki eru nßnast engir, en miklir vi­ R˙ssa. Hva­a glˇruleysi er ■ß ■essi utanrÝkisstefna.

═ hvers ■ßgu starfar utanrÝkis■jˇnustan? Fyrir Ýslendinga e­a fer h˙n eftir dyntum Angelu Merkel og Evrˇpusambandsins.á

á


Svefngenglar (Sleepwalkers)

Fyrir nokkrum ßrum las Úg bˇkina "The Sleepwalkers how Europe went to war in 1914" eftir sagnfrŠ­inginn Christopher Clark. Ůar er lřst hvernig stjˇrnmßlamenn Evrˇpu voru eins og svefngenglar Ý framkomu og afst÷­u og allt Ý einu leiddi ■a­ til styrjaldar, sem haf­i Ý sjßlfu sÚr engan tilgang. Ăskumenn Ůřskalands, Bretlands, Frakklands, AusturrÝkis, ═talÝu og R˙sslands auk fleiri voru drepnir hundru­um ■˙sunda saman vegna skammsřni stjˇrnmßlalei­toganna og skorts ß framtÝ­arsřn.á

A­dragandi fyrri heimstyrjaldar er vÝti til varna­ar.á

═ sj÷ ßr hefur veri­ mannskŠ­ borgarastyrj÷ld Ý Sřrlandi. Lei­togar Vesturlanda hafa lÝti­ lagt til mßlanna sem gŠti stu­la­ a­ fri­i. Ůess Ý sta­ m÷rg hver stutt mismunandi hˇpa uppreisnarmanna og hry­juverkamanna gegn stjˇrn Sřrlands. A­koma Vesturlanda me­ BandarÝkin Ý broddi fylkingar hefur fyrst og fremst or­i­ til a­ styrkja hry­juverkahˇpa og draga borgarastyrj÷ldina ß langinn.á

Fyrir nokkru var Sřrlandsstjˇrn s÷ku­ um a­ hafa beitt efnavopnum gegn eigin borgurum. Engin ßgreiningur er um a­ slÝkt er fordŠmanlegt og ˇßsŠttanlegt. ┴greiningur er hins vegar um hver beitti ■essum vopnum e­a hvort ■eim var yfirleitt beitt. Forustumenn BandarÝkjanna, Frakklands og Bretlands voru hins vegar ekki Ý vafa og hˇtu­u stigm÷gnun borgarastyrjaldarinnar me­ ■vÝ a­ blanda herafla sÝnum Ý a­ger­ir sem mundu bitna ß Sřrlandsstjˇrn.á

Ekkert af ■vÝ sem a­ ■essir rß­amenn Vesturlanda hafa sagt og gert ß undanf÷rnum d÷gum er lÝklegt til a­ hafa jßkvŠ­a ■rˇun Ý f÷r me­ sÚr. Ůß hafa ■essir rß­amenn ekki sett fram neinar till÷gur e­a kr÷fur sem leitt gŠtu til ■ess a­ borgarastyrj÷ldinni yr­i loki­. Ůvert ß mˇti hafa ■eir fari­ a­ me­ svipu­um hŠtti og lei­togum Evrˇpu er lřst Ý bˇkinni Sleepwalkers Ý a­dragand fyrri heimstyrjaldar.á

A­ger­ir, a­ger­arleysi og hugmyndafrŠ­ileg fßtŠkt forustumanna Vesturlanda gŠtu leitt til ßtaka og styrjaldar, sem engin Štla­i sÚr a­ taka ■ßtt Ý. ŮvÝ mi­ur vir­ast Theresa May forsŠtisrß­herra Breta og Macron forseti Frakklands horfa til Trump BandarÝkjaforseta um forustu og vir­ast Štla a­ fylgja honum Ý blindni. Hˇta­ er a­ varpa sprengjum e­a ÷­rum herna­ara­ger­um Ý Sřrlandi. En til hvers gˇ­s getur ■a­ leitt?

Er lÝklegt a­ bo­a­ar a­ger­ir Vesturlanda Ý Sřrlandi lei­i til fri­ar e­a er meiri hŠtta ß a­ ■a­ lei­i til enn meiri stigm÷gnunar styrjaldarinnar og ver­i e.t.v. vatn ß myllu Ýslamskra ÷fgamanna. En ■a­ sem verst gŠti or­i­ ef ■Šr leiddu til ßtaka milli stˇrvelda, sem ■ß gŠtu or­i­ eins og heimstyrj÷ldin fyrri, stÝ­ ßn takmarks e­a tilgangs, en leiddi engu a­ sÝ­ur til h÷rmunga og dau­a milljˇna.á

Ůjˇ­ir Evrˇpu og fˇlki­ Ý BandarÝkjunum ver­a a­ gera ■ß lßgmarkskr÷fu til forustumanna sinna, a­ ■eir sÚu ekki eins og svefngenglar, en vinni Ý ■ßgu fri­ar og hagsŠldar eigin borgara og stu­li a­ ■vÝ m.a. Ý ■eim tilgangi me­ markvissum hŠtti a­ fri­ur komist ß Ý Sřrlandi,


Lßtum vandann ekki vaxa okkur yfir h÷fu­

Ekki mß rŠ­a vanda tengdum ˇl÷glegum innflytjendum sem ß mßli fÝna fˇlksins heita "hŠlisleitendur" og ß mßli enn fÝnna fˇlksins "umsŠkjendur um al■jˇ­lega vernd". Ůrßtt fyrir a­ ■essi svok÷llu­u hŠlisleitendur kosti Ýslenska skattgrei­endur a.m.k. 6 milljar­a ■etta ßri­, en a­rir segja kostna­inná mun meiri e­a allt a­ 16 millj÷r­um Ý ßr og fari vaxandi.

┌tgjaldaaukninguna mß m.a. rekja til fßvÝslegra vinnubrag­a og stefnumˇtunar Unnar Brßr Konrß­sdˇttur Ý ┌tlendingal÷gunum sem og ofbeldi hennar og ┴slaugar Írnu ß sÝ­asta Landsfundi SjßlfstŠ­isflokksins, en ┴slaug Arna titlar sig n˙ varaformann SjßlfstŠ­isflokksins.

ŮŠr stallsystur emja n˙ eins og stungnir grÝsir vegna ■ess a­ sam■ingma­ur ■eirra ┴smundur Fri­riksson leyfir sÚr a­ segja sannleikann um vandann sem er upp kominn og tengist hŠlisleitendum. ŮŠr fraukur kalla eftir ■vÝ a­ ┴smundi ver­i sřnt Ý tvo e­a jafnvel ■rjß heimana vegna ■ess a­ hann skuli leyfa sÚr a­ hafa a­rar sko­anir en ■Šr. Vir­ing ■eirra fyrir tjßningarfrelsinu er greinilega ˇmŠld og e.t.v. finnst einhverjum ■a­ sŠma ■eim vir­ingarst÷­um sem ■Šr gegna.

Hvatt er til a­ strika ┴smund ˙t vi­ kosningarnar, ■ˇ gßfulegra vŠriá a­ strika ˙t ■ß sem ber stˇra ßbyrg­ ß kostna­inum vi­ hŠlisleitendur, Unni Brß, en h˙n fÚkk raunar hraklega ˙trei­ Ý sÝ­asta prˇfkj÷ri vegna afst÷­u sinnar til mßlefna ˇl÷glegra innflytjenda og flestar ˙tstrikanirnar. Forma­ur SjßlfstŠ­isflokksins ver­launa­i hana Ý framhaldi af ■vÝ me­ a­ gera hana a­ forseta Al■ingis.á

═ framhaldi af svigurmŠlum Ý gar­ ┴smundar fyrir a­ leyfa sÚr a­ hreyfa mikilvŠgu mßli eins og raunar Bj÷rn Bjarnason fyrrum ■ingma­ur og rß­herra SjßlfstŠ­isflokksins hefur hvatt til a­ gert yr­i ßkve­ur forma­ur SjßlfstŠ­isflokksins a­ slß ß puttana ß ┴smundi og tjß sig me­ ■eim hŠtti a­ Štla mß a­ hann sÚ Ý li­inu me­ ■eim ˇlßnsfraukum Unni Brß og ┴slaugu Írnu.

Ůessi afsta­a hins lßnlausa formanns SjßlfstŠ­isflokksins er sÚrst÷k sko­u­ Ý ■vÝ ljˇsi a­ Ý dag vann systurflokkur SjßlfstŠ­isflokksins Ý AusturrÝki stˇrsigur Ý kosningum vegna einar­rar stefnu Ý mßlefnum ˙tlendinga ■ar sem m.a. er hvatt til a­ loka lei­um fyrir hŠlisleitendur til Evrˇpu og taka af ■eim alla styrki og framl÷g ˙r almannatryggingakerfinu fyrstu 5 ßrin sem ■eir b˙a Ý landinu. Gˇ­ hugmynd fyrir SjßlfstŠ­isflokkinn a­ taka upp s÷mu stefnu og systurflokkurinn ÍVP.

Annar systurflokkur SjßlfstŠ­isflokksins Moderata Samlingspartiet Ý SvÝ■jˇ­ setti einnig Ý dag fram ■ß stefnu a­ her­a Štti reglur var­andi hŠlisleitendur til muna.á

Evrˇpu■jˇ­ir gera sÚr Ý vaxandi mŠli grein fyrir a­ s˙ stefna opinna landamŠra ß forsendum ┌tlendingalaganna gengur ekki. Vandinn er or­inn ■a­ mikill a­ flokkslei­togar varfŠrinna hŠgri og mi­flokka Ý Evrˇpu,á ■ora n˙ a­ tala eins og ┴smundur Fri­riksson.á Forusta SjßlfsstŠ­isflokksins Štlar hins vegar a­ sitja uppi me­ sÝnar sv÷rtu PetrÝnur, Unni og ┴slaugu, semá vilja koma okkur dřpra ofan Ý fora­i­ me­ enn meiri kostna­i og verri aflei­ingum en enn eru or­nar.á

Stefna formanns SjßlfstŠ­isflokksins mi­a­ vi­ hvernig hann tjßir sig Ý dag andstŠtt ■vÝ sem hann ger­i ß fundi me­ eldri SjßlfstŠ­isfˇlki fyrir nokkru er helstefna sem lei­ir til ■ess a­ vandinn vex okkur yfir h÷fu­. Ůetta er mßlefni sem krefst gˇ­rar umrŠ­u eins og Bj÷rn Bjarnason hefur Ýtreka­ bent ß.

Upphrˇpanir og ■÷ggun Ý ■essum mßlum lei­ir hins vegar til vondrar umrŠ­u og ÷fga.

á


Stˇrsigur AfD Ý Ůřskalandi.

Alternativ fŘr Deutchland vann stˇrsigur Ý ■řsku kosningunum og fÚkk 13% atkvŠ­a og er ■ri­ji stŠrsti flokkurinn. Flokkurinn hafnar stefnu Merkel um opin landamŠri og gerir kr÷fu til ■ess a­ hŠlisleitendur ■urfi a­ sŠta ßbyrg­ og njˇti ekki betri rÚttar en Ůjˇ­verjar.

N˙ Štlar Merkel sÚr a­ mynda stjˇrn me­ vinstri flokknum GrŠningjum og hŠgri flokknum FDP. Frˇ­legt a­ sjß hvort a­ slÝkt samstarf gangi, en sˇsÝaldemˇkratar eru b˙nir a­ segja Merkel upp og forma­ur SˇsÝaldemˇkrata sendir henni n˙na heldur betur tˇninn. Hef­i sjßlfsagt ßtt a­ gera ■a­ fyrr.á

Hef­bundin stjˇrnmßl Ý Ůřskalandi eru ef eitthva­ er einsleitari en hÚr ■ˇ fˇlk Ýmyndi sÚr a­ ■a­ sÚ einhver reginmunur ß milli flokka bŠ­i ■ar og hÚr. AfD er ˇlÝkur hinum flokkunum og ■orir a­ tala um ■a­ sem hef­bundnir stjˇrnmßlamenn ß meginlandinu hamast vi­ a­ ■egja Ý hel og kalla ÷fgar. á

Nßi Merkel a­ mynda stjˇrn me­ FDP og GrŠningjum er h˙n me­ SˇsÝaldemˇkrata og Vinstriflokkinn til vinsti vi­ sig og AfD til hŠgri. HŠtt er vi­ a­ tap hennar ver­i ■vÝ stŠrra ■egar nŠst ver­ur kosi­ en n˙ og ■ykir ■ˇ m÷rgum, a­ flokkur Merkel CDU og systurflokkurinn Ý BŠjaralandi CSU megi muna fÝfil sinn fegri ■egar ■eir voru me­ um helming kjˇsenda Ý sta­ ■ri­jungs eins og n˙.

Ůa­ er fagna­arefni a­ hrist sÚ upp Ý steindau­um stjˇrnmßlum Ůřskalands og var virkilega mßl til komi­ a­ Merkel fßi ver­uga stjˇrnarandst÷­u frß hŠgri. á


Fjßrmßlarß­herra se­lar, evra og krˇna

Fjßrmßlarß­herra hefur Ýtreka­ lřst ■eirri sko­un, a­ takmarka eigi e­a banna vi­skipti Ý Ýslenskri mynt. Ůess Ý sta­ skuli ÷ll vi­skipti fara Ý gegn um debet- e­a kreditkort. Fjßrmßlarß­herra hefur einnig Ýtreka­ amast vi­ ■vÝ a­ vi­ skulum vera me­ 10 ■˙sund krˇna se­il og telur a­ svo hß fjßrhŠ­ sÚ til ■ess fallin a­ au­velda sjßlfsbjargarvi­leitni ■eirra borgara, sem vilja komast undan ofurskattheimtu rÝkisstjˇrnarinnar.á

┴ sama tÝma og fjßrmßlarß­herra amast vi­ notkun Ýslenskra se­la og vill eing÷ngu bankamillifŠrsluvi­skipti ß Ýslenska myntsvŠ­inu, ■ß er hann ÷flugur talsma­ur ■ess a­ Ýslenska krˇnan ver­i l÷g­ ni­ur, en ═sland taki upp Evru.á

N˙ vill svo til a­ myntkerfi Evrulandana er me­ ■eim hŠtti a­ ■ar er stŠrsti se­illinn 500 Evrur sem samsvarar 60.000 sextÝu■˙sund Ýslenskum krˇnum mi­a­ vi­ gengi Evrunnar 120.á

ËlÝklegt ver­ur a­ telja a­ fjßrmßlarß­herra telji sig ■ess umkominn komi til ■ess a­ ═sland taki upp Evru a­ breyta svo grei­slukerfi Evrulanda, a­ notkun myntar jß og 500 Evru se­ilsins ver­i b÷nnu­.á

Ůa­ er ˇneitanlega skondi­ a­ sami ma­ur vilji afnema 10 ■˙sund krˇna se­il af ■vÝ a­ svo hßr se­ill stu­li a­ skattsvikum og glŠpum, ß sama tÝma og hann vill ˇlmur Ý Evrulandi­ ■ar sem 60 ■˙sund krˇna se­lar eru daglegt brau­.á

Gott vŠri a­ fß vitrŠna skřringu ß ■essari tvÝhyggju fjßrmßlarß­herra.

á


Gott frumkvŠ­i utanrÝkisrß­herra

Gu­laugur ١r ١r­arson utanrÝkisrß­herra rŠddi fyrir nokkru vi­ utanrÝkisrß­herra Breta, Boris Johnson um hugsanlega a­ild Breta a­ EFTA, frÝverslunarsambandi Evrˇpu, en vi­ ßsamt Nor­m÷nnum, Sviss og Lichtenstein erum Ý ■vÝ bandalagi og Bretar voru ■a­ ß­ur en ■eir gengu Ý Evrˇpusambandi­.

MikilvŠgt er fyrir ═sland a­ nß gˇ­u vi­skiptasambandi vi­ helstu vi­skipta■jˇ­ ═slands, Bretland, og hluti af ■vÝ ferli gŠti veri­ a­ Bretar tengdust EFTA ß nřjan leik.á

Spurning er ■ß einnig hvort a­ Bretar telji ■a­ kost a­ tengjast Evrˇpska efnahagssvŠ­inu ßsamt okkur Nor­m÷nnum og Lichtenstein, en sennilega eru minni lÝkur ß ■vÝ en meiri, ■ˇ slÝkt mundi tryggja Brexit a­ nokkrum hluta fljˇtt og ÷rugglega og sÝ­an gŠtu ■eir haldi­ ßfram og sagt sig frß EES samningnum me­ tÝ­ og tÝma.

EES samningurinn er a­ sumu leyti gˇ­ur, en ÷­ru leyti slŠmur. Stˇr hluti ■eirra sem studdu Brexit vildu koma Ý veg fyrir frjßlsa f÷r fˇlks frß Evrˇpusambandinu og tryggja a­ Bretar hef­u meiri stjˇrn ß landamŠrum sÝnum. á

Brexit vi­rŠ­urnar og ■eir kostir sem ˇneitanlega geta opnast me­ ■eim ■arf a­ sko­a vel og reyna a­ nß gˇ­u sambandi vi­ Breta og jafnframt a­ fß fram breytingar ß EES samningnum var­andi frjßlsa f÷r Ý samrŠmi vi­ ■ann fyrirvara sem ═sland ger­i me­ bˇkun vi­ EES samninginn, sem felur Ý sÚr heimild til a­ takm÷aka frjßlsa f÷r fˇlks til landsins me­ tilliti til Ýslenskra hagsmuna.

UtanrÝkisrß­herra heldur vonandi vel ß ■essum flˇknu en a­ m÷rgu leyti gˇ­u spilum sem vi­ h÷fum ß hendi og Úg treysti honum til gˇ­ra verka og nß fram betri st÷­u me­ samningum fyrir ═sland.á

á

á

á


Verst fyrir Bretland

ËlÝkt ■vÝ sem Úg haf­i spß­ ■ß nß­i ═haldsflokkurinn ekki hreinum meirihluta Ý ■ingkosningunum Ý Bretlandi Ý gŠr. Ůa­ var ■vert ß ■a­ sem lagt var upp me­ ■egar ■ing var rofi­ og efnt til nřrra kosninga.

═haldsflokkurinn ß ■ˇ ■ess kost a­ leita eftir stu­ningi nor­ur Ýrska hŠgri flokksins, sem mÚr vir­ist ef eitthva­ er til hŠgri vi­ ═haldsflokkinn.

Theresa May og rß­gjafar hennar vir­st hafa gert nokkur reginmist÷k. ═ fyrsta lagi tˇkst ■eim a­ řta frß sÚr atkvŠ­um eldri borgara Ý nokkrum mŠli. ═ ÷­ru lagi ■ß var ■a­ ekki viturlegt af Theresu May a­ vera me­ drottningarstŠla og neita sjˇnvarpskapprŠ­um vi­ lei­toga annarra flokka. ═ ■ri­ja lagi ■ß var spurninga■ßttur lei­toga bresku stjˇrnmßlaflokkanna ■a­ versta sem flokkur sem hugsa um hag skattgrei­enda getur fari­ ˙t Ý ■ar sem spurningarnar eru nßnast allar "Hva­ Štlar ■˙ a­ gera fyrir mig ß kostna­ skattgrei­enda"

═ fjˇr­a lagi ■ß vir­ist ߊtlun May um ßherslur hva­ var­ar kj÷rdŠmi hafa veri­ jafnrangar og ßherslur Trump voru rÚttar Ý forsetakosningnunum Ý BandarÝkjunum sÝ­asta haust.

ËlÝkt ■vÝ sem ger­ist Ý fr÷nsku forsetakosningunum ■ar sem unga fˇlki­ kaus til hŠgri ■ß kaus unga fˇlki­ Ý Bretlandi til vinstri.

Eftir stendur a­ ■a­ er me­ ˇlÝkindum a­ ═haldsflokkurinn skuli hafa kl˙­ra­ unninni st÷­u, sem lei­ir til ■ess a­ Theresa May mun ■urfa ß ÷llu sÝnu a­ halda til a­ halda lei­togasŠti Ý ═haldsflokknum. Ůar Ý landi ver­a stjˇrnmßlamenn nefnilega ˇlÝkt ■vÝ sem gerist hÚr, a­ bera nokkra ßbyrg­ ß verkum sÝnum og gengi og gengisleysi flokka sinna.

Ůessi ˙rslit eru ■ˇ augljˇslega ■a­ versta fyrir Bretland vegna fyrirhuga­ra Brexit vi­rŠ­na. Vinstri sinna­isti foringi Verkamannaflokksins Ý langa hrÝ­ leiddi flokkinn til aukins vegs Ý breskum stjˇrnmßlum ß sama tÝma og Ýhaldsflokkurinn me­ eina frjßlslyndustu stefnuskrß sem hann hefur haft haf­i samt ekki erindi sem erfi­i.á

Eftir a­ Brexit var sam■ykkt taldi Úg a­ ═haldsmenn ger­u best Ý ■vÝ a­ kjˇsa Boris Johnson sem formann sinn. ╔g er enn ■eirrar skounar. En sennilega getur flokksvÚl ═haldsflokksins illa sŠtt sig vi­ ■a­, vegna ■ess a­ Boris er ÷­ruvÝsi.


MikilvŠgar kosningar Ý Bretlandi

Undanfari­ hafa vinstri sinna­ar frÚttastofur og frÚttamenn eytt miklu af frÚttatÝmum mi­la sem kost­ir eru af almannafÚ hÚr og erlendis sagt okkur a­ mjˇtt ver­i ß munum Ý ensku kosningunum og Verkamannaflokkur Corbyn sŠki jafnt og ■Útt Ý sig ve­ri­ og auki fylgi sitt ß sama tÝma og Theresa May forsŠtisrß­herra og flokkur hennar sÚ a­ tapa fylgi.

Ůetta fj÷lmi­lafˇlk hefur eytt miklum tÝma Ý a­ tala um a­ engin flokkur ver­i me­ hreinan meirihluta og jafnvel muni ═haldsflokkurinn ver­a utan stjˇrnar. Allt eru ■etta byggt ß ˇskhyggju og draumsřnum ■essara vinstri sinnu­u frÚttamanna mi­a­ vi­ ni­urst÷­ur ■eirra sko­anakannanna sem taldar eru hva­ ßrei­anlegastar.

Almennar kosningar Ý lř­frjßlsum l÷ndum eru alltaf sigurhßtÝ­ lř­rŠ­is. Ůannig er ■a­ lÝka Ý Bretlandi Ý dag. ═ lř­rŠ­isrÝki eru skiptar sko­anir og eiga a­ vera ■a­ og sami flokkur sigrar ekki endalaust eins og dŠmin sanna.

١ a­ ═haldsflokkur Theresu May hef­i řmislegt mßtt gera betur ■ß fŠ Úg ekki sÚ­ a­ Verkamannaflokkurinn undir stjˇrn Marxistans Jeremy Corbyn vinni sigur Ý ■essum kosningum. Tilraun hans til a­ gera lÝti­ ˙r Theresu May og kenna henni um hry­juverkin Ý London og Manchester vegna ni­urskur­arátil l÷ggŠslu var vŠgast sagt aumkunarver­ og sama er a­ segja um kr÷fu hans og flokksbrŠ­ra hans um eflingu l÷greglunnar- flokks sem alltaf hefur sta­i­ ß bremsunni hva­ ■a­ var­ar ■anga­ til a­ ■eir t÷ldu a­ hŠgt vŠri a­ gera sÚr atkvŠ­amat ˙r hry­juverkaˇgninni. EirÝkur Bergmann ßlitsgjafi R┌V,ámundi kalla slÝkt pˇp˙lisma ef ekki kŠmi til flokkur ß sama rˇli Ý pˇlitÝk og hann sjßlfur.

Theresa May hefur komi­ fram ■ann stutta tÝma sem h˙n hefur veri­ forsŠtisrß­herra Breta sem sterkur lei­togi sem lŠtur a­ sÚr kve­a og hefur ßkve­nar sko­anir bŠ­i heima fyrir og ß al■jˇ­avettvangi. Ůa­ hefur m.a. komi­ Ý ljˇs ß fundum hennar me­ Donald Trump,sem h˙n hefur greinilega haft jßkvŠ­ ßhrif ß. Ekki sÝ­ur hefur h˙n haldi­ sÝnu Ý vi­rŠ­um vi­ Evrˇpuforustuna var­andi Brexit.

Ekki ver­ur sÚ­ a­ lei­togi Verkamannaflokksins geti veitt s÷mu jßkvŠ­u forustuna og Theresa May og ver­ur ekki anna­ sÚ­, en a­ Verkamannaflokkurinn sÚ einstaklega ˇheppinn me­ forustumann.

١ Úg spßi almennt ekki um ˙rslit kosninga ■ß Štla Úg samt a­ gera ■a­ n˙na og spßi a­ skynsemin muni rß­a hjß breskum kjˇsendum ■ˇ flokkshollusta ■ar Ý landi sÚ meiri en vÝ­ast annarssta­ar og Theresa May og flokkur hennar vinni gˇ­an sigur Ý kosningnum. Ůa­ skiptir mßli var­andi Brexit og samband BandarÝkjanna og Bretlands og raunar BandarÝkjanna og Evrˇpu. Corbyn getur ekki veitt ■ß forustu semáMayáhefur sřntáa­ h˙n gerir. á

HŠtt er ■vÝ vi­ a­ ˇskadraumur og vonir vinstri sinnu­u frÚttamannanna sem hafa bulla­ vi­ okkur undanfarna daga fjari ˙t ■egar ■eir vakna Ý fyrramßli­.


Festung Europa

Angela Merkel kanslari Ůřskaland lřsti ■vÝ yfir ß bjˇrtjaldshßtÝ­ Ý MŘnchen fyrir nokkru a­ Evrˇpa yr­i a­ hugsa mßlin upp ß nřtt ■ar sem meginlandi­ hef­i ekki lengur stu­ning af Bretlandi e­a BandarÝkjunum.

Merkel hefur střrt mßlum me­á ■eim hŠtti, a­ h˙n hefur b˙i­ sÚr til ˇvin Ý R˙ssum og fengi­ EvrˇpusambandsrÝki til a­ fara Ý vi­skiptastrÝ­ vi­ R˙ssland. N˙ gerir h˙n og fÚlagar hennar Ý Evrˇpusambandinu atl÷gu a­ Bretum og krefjast vinaslitabˇta vegna Brexit, sem er umfram allt ˇhfˇf, áß sama tÝma og h˙n mßlar Trump og BandarÝkin verstu litum sem einn stjˇrnmßlama­ur ß fri­artrÝma mßlar Š­sta mann annars rÝkis.

Ekki einu sinni Erdogan e­a P˙tÝn hafa fengi­ a­ra eins yfirfer­ af hßlfu Merkel og Trump.

┴ sama tÝma og Merkel tre­ur illsakir vi­ R˙ssa, Breta og BandarÝkjamenn ■ß Ýtrekar h˙n ■ß stefnu sÝna hvortásem er vi­ bjˇrdrykku e­a ßn hennar, áa­ gera EvrˇpurÝki ß meginlandinu ennánßtengdari og standa saman gegn ■eimárÝkjum sem ekki er ar­andi upp ß lengur, R˙ssland,áBretland og BandarÝkin.

Ëneitanlega hljˇma ■essi brigslyr­i og oflßtungsskapur Merkel frekaráilla Ýáeyrum. H˙n ver­ur a­ sŠtta sig vi­ a­ anna­ fˇlkámß lÝka hafa sko­anir ekki bara h˙n og Soros.

Ůetta erá ekki einsdŠmi me­ ■řska kanslara a­ vilja byggja upp Festung Europa til a­ halda R˙ssum, Bretum og BandarÝkjam÷nnum frß sÚr. En ■a­ fˇr ekki vel. VŠgast sagt afar illa.

١ ekki sÚ veri­ a­ lÝkja Merkel me­ neinum hŠtti vi­ ■ß sem um mi­ja sÝ­ustu ÷ld t÷lu­u um Festung Europa, ■ß kennir sagan okkur samt ßkve­in sannindi ef fˇlk vill sko­a hana me­ e­lilegum hŠtti m.a. ■a­ a­ hvers ÷flug sem rÝki eru e­a rÝkjasamb÷nd, ■ß skiptir samt mßli a­ umgangast granna sÝna me­ vir­ingu og efna ekki til ˇvinafagna­ar a­ nau­synjalausu.

á


Heil÷gu landamŠrin og R˙ssar.

Evrˇpusambandi­ og BandarÝkin hafa fari­ mikinn vegna ■ess a­ R˙ssar tˇku yfir KrÝmiskaga eftir a­ vi­sjßr h÷f­u aukist me­ ┌kraÝnu og R˙sslandi Ý kj÷lfar stjˇrnarbyltingar Ý ┌kraÝnu ■ar sem hin nřju stjˇrnv÷ld lřstu yfir eindregnum vilja til a­ sn˙a sÚr til Evrˇpusambandsins og BandarÝkjanna en efna til ˇvinafagna­ar vi­ R˙ssland.

Vesturveldin ■.e. BandarÝkin og Evrˇpusambandi­ s÷g­u a­ landamŠri vŠru heil÷g og settu vi­skiptabann ß R˙ssland vegna yfirt÷ku KrÝmskaga. ═slenska rÝkisstjˇrnin kaus a­ vera me­ og ■ßverandi utanrÝkisrß­herra Gunnar Bragi flutti til KÝev Ý ┌kraÝnu tÝmabundi­ til a­ lřsa yfir samst÷­u vi­ ┌kraÝnu.

Ůrßtt fyrir a­ meirihluti ■eirra sem b˙a ß KrÝm sÚu R˙ssar og KrÝmskagi hafi lengstum tilheyrt R˙sslandi ■ß kusu Vesturveldin a­ nřta sÚr ■etta til a­ efna til fjandskapar vi­ R˙ssa.

Heil÷g landamŠri skv. t˙lkun Evrˇpusambandsins og BandarÝkjanna Ý kj÷lfar ■essa voru ■au a­ landamŠri vŠru ˇumbreytanleg og aldrei kŠmi til greina a­ ■eim vŠri breytt me­ hervaldi. Flest landamŠri Ý Evrˇpu og vÝ­ar eru ■ˇáeins og ■au eru vegna ■ess a­ beitt var hervaldi. Sjßlfsßkv÷r­unarrÚttur Ýb˙anna var­ allt Ý einu aukaatri­i Ý huga vestrŠnna stjˇrnmßlamanna sem kusu a­ halda fram ˇbreytanleika landamŠra.

═ gŠr lÚk ═sland landsleik Ý knattspyrnu vi­ Kˇsˇvˇ. Hva­ er Kˇsˇvˇ? Hva­a land er ■a­ og hvernig var­ ■a­ til. Kˇsˇvˇ var hluti af SerbÝu og sÝ­ar J˙gˇslavÝu ■egar sigurvegarar fyrra heimsstrÝ­s breyttu landamŠrum me­ hervaldi.á

Ůegar J˙gˇslavÝa var a­ leysastáuppáum sÝ­ustu aldamˇt og til ur­u rÝkin SlˇvenÝa, KrˇatÝa, BosnÝa-HersegˇvÝna,áSvartfjallaland, MakedˇnÝa og SerbÝa, áur­u rˇstur ÝáKˇsˇvˇ. Serbar t÷lduáKˇsˇvˇ tilheyraáSerbÝu eins og ■a­ haf­i gert um langaáhrÝ­. ┴t÷k blossu­u upp milliáSerba og Albana sem bjuggu Ý Kˇsˇvˇ og ■egar SerbarálÚtu knÚ fylgja kvi­i til a­ koma uppreisnarm÷nnumáaf alb÷nsku ■jˇ­erni Ý burtu,rÚ­ust Vesturveldin ß SerbÝu.

Nato sem haf­i fram a­áaldamˇtunum eing÷ngu veri­ varnarbandalag breyttist ˙rávarnarbandalagi Ý ßrßsarbandalagáundiráforustu BandarÝkjanna ogáfullum vilja EvrˇpurÝkja. ═sland ger­i enga fyrirvara vegna ■essa.á┴rßs var ger­ ß SerbÝu m.a. h÷fu­borgina og Serbar neyddir til a­ h÷rfa frß eigin landi og fyrir tilstyrk og forustu áBill Clinton ■ßverandiáBandarÝkjaforsetaávar­ Kˇsˇvˇ verndarsvŠ­i Sameinu­u ■jˇ­anna ogálřsti sÝ­anáyfir einhli­aásjßlfstŠ­i ßri­ 2008 vi­ fagna­arˇp stjˇrnenda Vesturveldanna. LandamŠri SerbÝu voru n˙ ekki heilagri en ■a­.

Vesturveldin t÷ldu sjßlfsagt a­ breyta landamŠrum SerbÝu me­ hervaldi ogátaka Kˇsˇvˇ frß Serbum. Sex ßrum sÝ­ar mˇtu­u ■au ■ß stefnu a­áaldrei mŠtti breyta landamŠrum me­ hervaldi. Alla vegar ekki ■egar um KrÝmskaga vŠri a­ rŠ­a.

Íll ■essi framganga skammsřnna vestrŠnna stjˇrnmßlamanna er dapurleg. ═ fyrsta lagi var ■a­ hi­ versta ˇrß­ a­ breyta Nato Ý ßrßsarbandalag. ═ ÷­ru lagi var ■a­ hi­ versta ˇrß­ og ˇafsakanlegt a­ rß­ast ß SerbÝu me­ ■eim hŠtti sem gert var. ═á■ri­ja lagi var ˇrß­ a­ efna til ˇfri­ar Ý austurvegi vi­ R˙ss.

Alvarleg og raunveruleg ˇgn ste­jar n˙áa­ Vesturl÷ndum, R˙ssum og fleirum.áR˙ssar geta Ý ■eirri barßttu veri­áog eiga a­ veraáokkar traustustu bandamenn. Ůess vegna ver­a lei­togar Vesturveldana a­ sřna Ý verki nřja nßlgun gagnvart R˙ssum og gera okkur og ■eim kleyft a­ auka tengsl og efla samstarf.

á


NŠsta sÝ­a

Höfundur

Jón Magnússon
Jón Magnússon

Síðuritari er Hæstaréttarlögmaður og fyrrverandi alþingismaður.

 

Eldri fŠrslur

J˙lÝ 2018
S M Ů M F F L
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31        

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (18.7.): 6
  • Sl. sˇlarhring: 8
  • Sl. viku: 62
  • Frß upphafi: 1453571

Anna­

  • Innlit Ý dag: 6
  • Innlit sl. viku: 61
  • Gestir Ý dag: 6
  • IP-t÷lur Ý dag: 6

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband